|
|
Vilkår for benyttelse af Geelskovparkens selskabslokaler
Selskabslokalerne kan kun lejes af medlemmer af ejerforeningen, og den pågældende skal være til stede under hele arrangementet. Leje og depositum Lejen udgør kr. 750,00. pr. lejedag inkl. rengøring af selskabslokalerne. Leje af selskabslokalerne dagen før og/eller efter den egentlige lejedag udgør kr. 500,00 pr. lejedag. Depositum på kr. 500,00 tilbagebetales senest onsdagen efter lejedagen mod aflevering af nøglen og efter evt. fradrag af erstatning for beskadigede genstande. Lejedag og reservation Selskabslokalerne er disponible fra kl. 12.00 på den reserverede dag til næste dag kl. 09.00 (lejedagen). Reservation af selskabslokalerne sker mod betaling af lejen hos viceværten, der udleverer "Vilkår for benyttelse af Geelskovparkens selskabslokaler" og kvitterer for modtagelse af lejen. Nøglerne udleveres af viceværten dagen før lejedagen mod erlæggelse af depositum. Er selskabslokalerne ikke udlejet, kan der efter nærmere aftale med viceværten disponeres over disse fra kl. 13.00 dagen før den reserverede lejedag. En lejer, der vil være sikker på at kunne disponere over selskabslokalerne dagen før og/eller efter den egentlige lejedag, må reservere selskabslokalerne disse dage og betale leje herfor. Selskabslokalernes benyttelse Selskabslokalerne er beregnet til højst 40 personer. Arrangementet skal afholdes i selskabslokalerne, fx må svømmebadet ikke anvendes i forbindelse med arrangementet. Der må ikke bruges af fakler, fyrfadslys og lignende udendørs og i indgangspartiet. Der må udelukkende spilles musik ved benyttelse af det opstillede musikanlæg. Døre og vinduer skal holdes lukkede, når der spilles musik, og al musikudfoldelse skal være ophørt kl. 01.00. Støjende adfærd udendørs skal undgås, herunder specielt brug af bilhorn ved afsked. Lister over inventar og service med anskaffelsespris er opsat i køkkenet. Voksdug ligger fremme og skal altid anvendes som underlag for egentlige duge for at skåne bordpladerne. Afrydning af selskabslokalerne Ved lejeperiodens udløb skal selskabslokalerne være ryddede, ovnen rengjort og glas, service, lysestager og kandelabre vasket op og sat på plads. Det er i skabe og skuffer anført, hvor de forskellige dele skal være. Optælling af service m.v. foretages af/sammen med viceværten umiddelbart efter benyttelsen af selskabslokalerne. Evt. mangler eller beskadigelser erstattes af lejeren. Erstatningen beregnes efter priserne på inventarlisten. Udendørs opsatte flag skal være fjernet senest kl. 10.00 dagen efter festen. Øvrigt Der henvises til §§ 11 og 13 i vedtægterne for Ejerforeningen Geelskovparken vedrørende overtrædelse af ovennævnte vilkår.
Bestyrelsen for ejerforeningen Geelskovparken, maj 2008.
|